Servicemål for Stevns og Karise apotek og tilhørende håndkøbsudsalg i Hårlev og Strøby Egede
.
Ventetid - er den tid, der går, fra kunden kommer ind på apoteket og trækker et nummer, til kunden bliver ekspederet.
Apotekets mål er, at 90 % af kunderne skal ekspederes inden 10 minutter, mens der for de resterende 10 % af kunder højst må gå 25 minutter, inden ekspeditionen påbegyndes.
.
Receptekspeditionstid – alle recepter, der indleveres i skranken, ekspederes med det samme.
.
Servicegrad – Apotekets mål er en servicegrad på 98 % - det vil sige, at 98 af 100 recepter kan ekspederes med det samme. Hvis en vare ikke er på lager, kan den oftest skaffes til næste dag kl. 9.
.
Fejludleveringer – er fejl, der konstateres af andre end apotekspersonalet.
Apotekets mål er, at der højst må konstateres 0,02 % fejludleveringer.
.
Fejl i doseringskort til dosisdispensation – er fejl, der opstår i forbindelse med udarbejdelse og ajourføring af doseringskort.
Apotekets mål er, at der højst må konstateres 3 fejl pr. år i doseringskort til dosisdispensation.
.
Betjening af handicappede - Apotekets mål er, at handicappede skal kunne betjenes på samme måde som alle andre kunder – under hensyntagen til deres handicap.
Har den handicappede ikke mulighed for at komme ind på apoteket, men holder udenfor, kan personalet tilkaldes f. eks. via en mobiltelefon. Herefter vil personalet komme ud for at ekspedere kunden uden om kønummer systemet.
Kan kunden ikke komme hen til apoteket, kan lægemidler bringes ud til kundens adresse mod betaling af gebyr herfor.
.
Fysisk tilgængelighed:
Stevns Apotek og Karise Apotek er beliggende i høj stueplan. Der er en udvendig sliske, som almindelige kørestole og rollatorer og lignende kan køre op ad og ind i apoteket.
Pladsen i ekspeditionslokalerne er så stor, at det er muligt at bevæge sig rundt i kørestol.
Hårlev apoteksudsalg er beliggende i stueplan med 1 trin op. Her kan rollatorer komme ind, men ikke kørestole.
Strøby Egede apoteksudsalg er beliggende i gadeplan og kørestole, rollatorer og lignende kan køre lige ind. Pladsen i lokalet er så stor, at det er muligt at bevæge sig rundt i kørestol.
.
Faglig rådgivning:
Apoteket skal i forbindelse med udlevering af lægemidler rådgive om disse i det omfang, kunden har brug for. Rådgivningen kan omfatte brug og opbevaring af lægemidler, lægemidlers virkning, relevante bivirkninger og interaktioner m.v.
Apoteket rådgiver endvidere om egenomsorg, selvmedicinering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Apotekets mål er, at mindst 90 % af de kunder, der henter medicin til eget brug, skal tilbydes rådgivning.
Ved udlevering af lægemidler gennem medicinafhentningssteder kan der kun gives skriftlig information. Apoteket vil orientere kunden, hvis der foretages ændringer i forhold til det, der står på recepten, og hvis der er andre forhold, kunden skal være opmærksom på, Orientering sker enten ved at vedlægge information eller ved at anføre det på følgesedlen.
Apotekets mål er, at oplysningerne gives i det omfang, det er nødvendigt.
Ved levering af dosisdispenserede lægemidler udleveres en mappe med kopi af lægmidlernes indlægssedler til kunden.
Kunder, der modtager lægemidler via medicinafhentningssteder eller pr. bud, kan altid kontakte apoteket pr. telefon, hvis de ønsker oplysninger om lægemidlerne.
.
Stevns Apotek og filial og håndkøbsudsalg foretager løbende målinger for at sikre, at de anførte mål overholdes.